...på den anden side af lockouten. Det kan man mene mange ting om, og det gør jeg. Jeg mener helt enormt meget om politik for tiden, og det kniber snart med at holde det inde. Så lige om lidt bliver det her måske en politisk blog, hvor jeg forsøger at omvende hele landet. Inden I får jer set om, er jeg den næste Charles Manson med min egen lille sekt (jeg lover dog, at mord ikke vil finde sted)!
Nåh nej, men for fanden hvor er der meget piveri fra alle kanter i lille DK for tiden. Jeg synes, det er pinligt! Derfor har jeg lockoutet al politisk snak fra mit hjem uanset hvilken farve, man har.
Men lockouten af lærerne sluttede, og så skal vi da til skole-hjem samtale, ja vi skal. Det plejer at være en lidt flad fornøjelse, fordi mine børn åbenbart er nogle af de mest middelmådige af slagsen. Fagligt - helt i top. Socialt vellidte og passer fint ind i klassen.
Sidst jeg var til skole-hjem samtale, foregik det cirka således:
Lærer: "Mathilde, er du glad for at gå i skole?"
Mathilde: "Mmmm...."
Lærer: "Vi er også glade for at have dig i klassen, du er en sød, glad og positiv pige."
Mathilde: "Mmmmm...."
Det var det... Jeg ryster jo helt af indestængt spænding over, hvad det næste møde kommer til at indeholde! Uuuhh uhhhh.....
Jeg har intet problem med mine børn er middelmådige - medium five'er med mig selv - men når der nu ikke er en finger at sætte på noget, og de ikke mener, jeg skal gøre noget hjemme for at forbedre noget, fordi pigerne i så fald kommer til at kede sig i klassen, er det så ikke spild af tid med de her skole-hjem samtaler?
Men jeg håber da på at blive positivt overrasket :-) Og i mellemtiden kunne jeg jo skrive lidt mere på min bog, som efterhånden er ved at tage form, omend den stadig er vildt rodet - og derved passer til mit hoved!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar