søndag den 30. august 2015

I need to shut the fuck up...

...like... ALWAYS!

Jeg har her til formiddag læst nogle af mine tidligere blogindlæg, og jeg fatter ærlig talt ikke, at der er nogen, der læser mit bavl! Jamen jeg lyder jo ærlig talt til at være vindblæst og fyldt med vævefejl i kysen! WTF?

Nå, men det her er min meditation; min bearbejdning; min refleksion, og jeg elsker det, så der er nok ikke så meget at gøre. Selvom jeg skulle ende med zero, zip, nada, nul læsere, så tror jeg, jeg vil fortsætte dette lille tidsfordriv af en jævn omgang egocentrisk beskuelse af min egen navle; bare fordi jeg kan! Og når det så ikke er nok, så skriver jeg en bog om det, eller også skriver jeg bare en helvedes masse kapitler, som aldrig får dagens lys (og andre menneskers øjne) at se. Det er så afstressende at få alle de flyvske tanker ned på papir, og så er de også bare nemmere at gemme væk og finde frem, når der er tid til at reflektere over dem.

Men så var det jo lige, at jeg tænkte ved mig selv: Hvad gør alle andre, når de tager deres liv op til revision? Seriøst? Jeg aner det ikke, men jeg er faktisk temmelig nysgerrig på, hvordan andre gør det. Hvad gør I? Er der nogen, der vil dele? Det er måske et lidt følsomt emne, men nu er jeg jo så torskedum at flashe alle mine fejl og mangler på det store World Wide Web, så man kan ikke rigtig sige noget forkert til mig; been there, done that, got the t-shirt; og jeg er verdensmester i at holde på hemmeligheder og dybe tanker, så kom endelig ud af buske og del med mig :o)

Orv, tanke; der er måske ikke nogen, der tager deres liv op til revision engang i mellem? Er det bare mig? Er det kun mig, der kan få fniller af mig selv og tænke: "Det her er sgu ikke optimalt, og jeg er nødt til at gøre et eller andet for at ændre det."?

Nu lyder det som noget, jeg gør hver og hveranden dag, men det er det altså ikke. Men sådan engang i mellem, og for mig er det meget sundt. Jeg tror næppe, jeg ville kunne undvære det. Også hvis det bare er at overveje tanken om, at livet er fantastisk trods divergerende bump på vejen. Det gør mig glad i bøtten; og jeg elsker at være glad trods mine momentane og yderst teatralske brokrøvs-perioder ;o)

Men lad mig lige slutte med noget, der er lidt mere let og positivt end al min lommefilosofi; ordnet "eufemisme". Det er så ganske fantastisk, og det skal til at indgå i min daglige brug af tossede ord og vendinger :o) Love funny words!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar